Vores bier
Vores første bistade flyttede ind i vores have i august 2018.
I foråret 2019 fik vi vores anden bifamilie, så vi nu har to bistader bagerst i have.
Det giver et dejligt liv i haven, og vi har ikke på noget tidspunkt oplevet bierne som en gene. Heller ikke, selvom vi har to piger fra henholdvis 2014 og 2017.
Tæt på vores to bistader har vi solbær- og hindbærbuske, hvor bierne sværmer og indsamler allerede fra foråret.
For at sikre, at bierne altid har adgang til vand, har vi lavet et vandtrug med nogle sten i, så de kan drikke uden at falde i vandet.
Presning af honning
I stedet for at slynge vores honning, som er den gængse metode til at tappe honningen, presser vi vores honning.
Vores første tapning skete i august 2019, hvor vores ældste datter var med far ude at hente tavlerne ind.
Herefter bliver tavlerne skåret fri af trærammerne, og lagt ned i pressen.
Da pressen var fyldt op med honningtavlerne, begyndte selve presningen. Her brugte vi en frugtpresser, hvor et stempel pressede tavlerne sammen ved hjælp af et skruegevind.
Fordele ved presning af honning
Når honningen presses i stedet for at blive slynget, får man oftest en honning, som har en anden smag end slynget honning. Det skyldes, at presset honning faktisk kan indeholde op til 10 gange så meget pollen. Dette er med til at give presset honning en højere sundhedsværdi (du kan læse mere lidt uddybende om honningens sammensætning i næste afsnit.)
Det skyldes, at pollenkornene sidder ret godt fast, og derfor ikke er så lette at slynge fri. Men ved presning bliver pollenkornene tilgengæld frigjort
Ved slyngning bliver små honningdråber kastet fra tavlerne til slyngens vægge. Det medfører at nogle duft- og smagsstoffer forsvinder fra honningen.
Og disse honning dråber kan også optage mere fugt og lugt fra omgivelserne.
Som nævnt tidligere vil presset honning have en anden smag end slynget honning. Men honningens smag afhænger dog ikke kun af, om honningen er slynget eller presset – et har også en betydning hvilke blomster bierne har besøgt.
Honnings sammensætning
Honning består primært af sukkerarter og vand, og er biernes brændstof. Pollen er deres “byggesten”.
Så pollen bruges til biernes vækst, vedligeholdelse af deres immunforsvar, hjælp til forplantning m.m.
Bierne fermenterer pollen i cellerne, ved at tilsætte enzymer fra deres munddele, blande lidt honning i, hvorefter pollenet pakkes ned i cellerne. Inden cellerne lukkes sprøjter de en smule bigift på.
Dette er med til, at der sker en fermentering af pollenet, som indeholder ca. 20–30 % protein, 10 % fedt og 7 % stivelse. Herudover indeholder det også en del mineraler, vitaminer, aminosyrer, antibiotiske stoffer og smagsstoffer.
Hvis pollenet ikke fermenteres, vil hverken bier eller mennesker kunne optage mineraler, vitaminer osv. (kilde)
Når jeg presser honning ud, så bruger jeg en lille frugtpresse. Det letteste er at mase tavlerne med honning til en grød inden det hele hældes i pressen. Jeg har altid en pressepose i pressen, så kryber der ikke meget voks ud gennem pressens sider. Honningvoksgrøden står lidt i pressen mens det meste honning render fra. så fylder jeg mere i, osv. Når der til sidst ikke er plads til mere afdryppet voks i pressen, begynder selve presningen. Presset har jeg på i op til et døgn, der kan dryppe honning ud ret længe, mens der er pres på.
Vokset ender som en hård klump i bunden af presseposen, som så hives ud af pressen. Vrangen ud på posen og voksklumpen smeltes i solvokssmelteren.
Rengøring er efter min mening, lige så let som at gøre en slynge ren, (jeg har slynget honning i mange år). Koldt vand opløser al honning. Vokset der sidder i posen, er også ret nemt at skylle og nulre ud.